VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
 
 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
 

Makrel i folie med dild og forårsløg

Makrellen er en både sund, velsmagende og forholdsvis billig fisk. Tilbered den som her med dild i små alu-pakker, så bliver al saft og kraft i fisken.

MAKREL I FOLIE MED DILD OG FORÅRSLØG (4 personer)

4 små ferske makrel skåret i filetter (bed evt. fiskehandleren om det)
2 bdt. forårsløg
1 bdt. dild
4 små tomater
20 g smør
salt og peber
Tilbehør: små kartofler vendt i hakket dild

Skær makrelfiletterne helt fri for ben og klip finnerne af. Snit forårsløgene i små, skrå stykker. Hak dilden og skær tomaterne i skiver. Smør 4 stykker alufolie og læg en makrelfilet på hver. Drys med salt og peber og læg forårsløg, tomatskiver og hakket dild henover. Læg den anden makrelfilet henover og dæk med små smørklatter. Pak alufolien op omkring og sørg for den er godt lukket også i enderne. Bag fiskepakkerne midt i en 200 grader varm ovn ca. 25 minutter efter fiskens størrelse. Åben pakkerne på tallerknerne så væden kan hældes ud. Server med små dilddryssede kartofler.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her

   








Problemer med teknikken? Tal med vores webbureau