VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
 
 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
 

Kylling i grønt med courgette-bønnesalat

Den lækre salat passer fint til de små, møre stykker kylling. Husk at gennemstege kyllingen helt.

KYLLING I GRØNT MED COURGETTE-BØNNESALAT (4 personer)

2 pakker kyllingeinderfilet a 280 g
eller ca. 500 g kyllingebryst u/ skind og ben
20 g smør
1 pakke frosne krydderurter: Italienske krydderurter, 25 g (f.eks. mærket ?Iglo?) eller 2 spsk. blandede friske hakkede krydderurter, basilikum, oregano og timian
salt og kværnet peber
saft af 1 citron
Salat:
ca. 300 g friske bønner (haricots verts eller flade bønner)
1-2 courgetter
2 tsk. honning
1 spsk. citronsaft
ca. 2 spsk. olivenolie
evt. lidt hakket grønt (persille, oregano eller basilikum)
sprøde salatblade
Tilbehør: brød eller små kartofler

Skær den lille hvide sene af hvert stykke kyllingeinderfilet. Bryststykker skæres i 2 cm brede strimler. Brun stykkerne af et par gange i smør. Kom dem alle på panden eller i gryden og kom krydderurterne, salt og peber ved. Vend godt 1-2 minutter. Pres citronsaften over og steg få minutter til kødet er gennemstegt. Kog bønnerne knap møre i letsaltet vand. Kom dem straks i koldt vand. skær dem i pasende stykker. Skær courgetterne i meget tynde, korte stave.
Sådan skærer du gulerødder i stave, tern og strimler .
Pisk honning og citronsaft sammen og pisk olien i lidt ad gangen. Smag til med salt, peber og evt. mere citron og vend grøntsager og lidt hakket grønt i. Anret på sprøde salatblade. Salaten må gerne trække en halv til en hel time, men ikke længere, så bliver courgetterne kedelige.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her

   








Problemer med teknikken? Tal med vores webbureau