|
|
|
|
Kold agurkesuppe med mynte
Suppen her er forfriskende og sommerlig. Serveret med knuste isterninger er det noget, der kan
svale på en varm sommerdag.
KOLD AGURKESUPPE MED MYNTE (4 personer)
2 salatagurker
groft salt
1 nyt hvidt løg, ikke for stort
1 stort bdt. persille
1-2 spsk. friske mynteblade
2 ½ dl kold grøntsags eller hønsebouillon
1 l yoghurt naturel
evt. lidt kværnet peber
ca. 4 knuste isterninger
Tilbehør: flutes eller ristet brød
Skræl agurkerne, flæk dem og skrab kernerne ud. Skær ca. 1/3 agurk i terninger til pynt, og gem
dem. Drys de øvrige med salt og lad dem stå 10-15 minutter. Skyl dem godt. Kom dem i en blender
eller food-processor. Pil løget, skær det i kvarte og kom det ved sammen med skyllet persille og
mynte. Kør til det er helt findelt. Tilsæt bouillon og yoghurt lidt ad gangen. Blend hurtigt suppen
sammen og smag den til. Smagen bliver kraftigere når den står lidt. Stil den koldt til den skal spises.
Knus isterningerne meget fint og rør dem i så suppen er helt kold. Server med små agurketern og et
mynteblad på toppen.
Copyright© 2002. Madkanalen
Opskrift:
|