|
|
|
|
kalkunhjerter i timian-flødesause
Kalkunhjerter har en meget fin smag og bliver let møre. Kyllingehjerter kan også bruges, men de
har kortere stegetid.
KALKUNHJERTER I TIMIAN-FLØDESAUCE (4 personer)
5-600 g kalkunhjerter (de fås i nogle supermarkeder)
20 g smør
1 tsk. tørret timian
ca. 100 g bacon i terninger
ca. 3 dl hønsebouillon
1 dl fløde 13%
lidt majsstivelse eller lys saucejævner
Tilbehør: råstegte kartofler med timiandrys, kartoffelmos eller pasta
Skyl hjerterne i flere hold koldt vand evt. tilsat lidt eddike. Skær det øverste af og rens dem godt for
evt. blod indeni. De kan skæres op med et lille snit, så man kan komme til. Dup dem tørre og brun
dem godt i smørret i en tykbundet gryde. Drys med timian og tag dem op. Svits baconen gylden og
kom hjerterne tilbage i gryden sammen med bouillon. Lad dem småstege under låg til de er møre
ca. 45 minutter. Kom fløde og majstivelse ved og lad saucen koge lidt igennem. Smag til med
peber, evt. salat og mere timian. Server med det valgte tilbehør. Prøv at lade ca. 300 g haricots verts
skåret i halve koge med i de sidste 5 minutter.
Copyright© Madkanalen
Opskrift: Susanne Palmqvist
|