VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
 
 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
 

Rosenkålssalat med appelsindressing

Vinterens rosenkål er gode i en salat. De har en fin, lidt skarp smag rå og slet ikke den normale kålsmag. Hertil passer det godt med den saftige appelsin. Brug saften til dressing sammen med ganske lidt olie og honning. Du kan drysse med lidt hakkede nødder, ristede solsikkekerner eller som her græskarkerner. Salaten er god at tage med i en boks til frokosten eller den kan bruges som tilbehør til både kød og fisk.

ROSENKÅLSSALAT MED APPELSINDRESING (2 portioner)

ca. 10 store, friske rosenkål
1 appelsin
saft af 1/2-1 appelsin
1 tsk. flydende honning
1 tsk. olivenolie
lidt kværnet peber

Pil de yderste blade af rosenkålen. Skær dem igennem og læg dem med snitfladen nedad. Snit dem nu meget tyndt og "nuldr" skiverne så de skiller i fine strimler. Pil appelsinen og skær kødet fri mellem hinderne for at undgå den hvide hinde. Du kan også bare dele den i både. Skær dem i mindre stykker og bland med rosenkålen. Pres den anden appelsin, der skal max være 3/4 dl, og pisk saften med honning, olie og lidt peber. Dryp den over salaten.

Inspiration på email? Skriv dig op her

   








Problemer med teknikken? Tal med vores webbureau