VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
 
 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
 

Artiskoksalat med store rejer

Artiskoksalaten laves med en speciel dressing uden fedt i. Det er flot med de store rejer, men almindelig rejer kan også bruges, beregn da. ca. 100 g rejer pr. person.

ARTISKOKSALAT MED STORE REJER (2 personer)

1 ds. artiskokhjerter (240 g)
1-2 tomater
1 lille salathoved, f.eks. krølsalat
8-10 store kinarejer (ca. 300 g)
1 tsk. olie
1 fed presset hvidløg
dressing:
1 1/2 dl lage fra artiskokkerne
1/2 dl tør hvidvin
1 spsk. hakket persille
kværnet peber
frisk kørvel til pynt
Tilbehør: groft brød

Skyl og slyng salaten og riv den i mindre stykker. Skær artiskokkerne i kvarte (gem lagen) og tomaterne i tynde strimler (de kan evt. flås)
Sådan skolder og flår du tomater .
Bland det i dybe tallerkener eller portionsskåle. Pil skallen af rejerne
Sådan piller du rejer .
eller lad den sidde på, det er en temperamentssag. Rist dem over god varme i lidt olie på en teflonpande. Pres hvidløg over. Rist til de er lyserøde og faste. Kog artiskoklage og hvidvin ind over god varme til halv mængde. Smag til med lidt peber og lad det blive koldt. Vend hakket persille i. Læg rejerne ovenpå salaten og dryp dressingen over. Pynt evt. med små duske kørvel Giv brød og gerne en citronbåd til.

pr.portion: 450 kcal ( 1895 kj) 5,5 g fedt 11 fedtenergi%

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her

   








Problemer med teknikken? Tal med vores webbureau