VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
 
 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
 

Ristaffel

Rijstaffel er en festlig måde at servere en sammenkogt ret på. Der findes flere variationer, men du kan godt lave en "lille" udgave som her, til hverdagsbrug. Vil du lave den til gæster kan du sætte mange flere slags tilbehør på bordet. Der bruges kokosmælk til saucen og det fås i de fleste større supermarkeder, enten på dåse lige til at bruge eller som et pulver der skal røres ud i vand.

RIJSTAFFEL (4 Personer)

500-600 g magert skinkekød i tynde strimler (f.eks. skinkeschnitzler)
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk neutral olie (f.eks. majsolie)
1/2 spsk karry
1/2 tsk Sambal Oelek (en chilipasta som fås i større supermarkeder)
4 dl kokosmælk (1 ds.)
salt og peber
ca. 300 g friske bønnespirer
1 stor rød peberfrugt
Tilbehør: løse ris, gerne jasminris, peanuts, rosiner, agurkestave, og ananas i terninger samt ekstra Sambal Oelek

Pil løg og hvidløg og hak dem meget fint
Sådan hakker du et løg .
Svits dem i olien et par minutter uden de tager farve. Tag dem op. Brun kødet af et par gange og drys karry over så den steges med. Tilsæt chilipasta, kokosmælk, salt og peber og lad retten simre uden låg ca. 20 minutter. Rens peberfrugten og skær den i tynde strimler
Sådan renser du en peberfrugt .
Vend den i og giv endnu 3 minutter. Vend bønnespirerne i og sluk. De skal bevares sprøde. Smag retten endeligt til. Server med tilbehøret i små skåle.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her

   








Problemer med teknikken? Tal med vores webbureau