|
|
|
|
Hvidkålssalat
Hvidkålssalaten med æbler og druer er en frisk salat, der passer godt til stegt kød, især svinekød,
fjerkræ eller vildt. Dressingen er lavet med æblecider, der er let mousserende, og som giver en
meget frisk smag. Derfor skal salaten spises med det samme. Skal den bruges f.eks. på en buffet,
kan man lave dressingen med æblejuice i stedet. Den er også god som frokostsalat med et stykke
groft rugbrød til.
HVIDKÅLSSALAT
(4 portioner som tilbehør)
¼ hvidkål Sådan snitter du rød og hvidkål    .
2-3 grønne æbler
lidt citronsaft eller æblecider
ca. 100 grønne vindruer
Dressing:
¾ dl æblecider
1 tsk. flydende honning
kværnet peber, evt. lidt frisk timian
Snit kålen i meget tynde strimler. Skær æblerne i meget små terninger, gerne med skrællen på. Dryp
med lidt citron eller æblecider, så de ikke bliver mørke. Halver druerne og tag evt. stenene ud.
Bland alle tre dele. Pisk dressingen sammen, og vend den i. Server salaten straks, og drys evt. med
lidt frisk timian.
Copyright© Madkanalen
Opskrift: Susanne Palmqvist
|