VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
 
 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
 

Salat med grillet peberfrugt og feta

Når peberfrugterne grilles, får de en lækker blød konsistens og en mild, sødlig smag. Man kan grille mange på en gang og opbevare dem i køleskabet en lille uges tid. De smager godt som tilbehør til f.eks. stegt kød. Her er de brugt i en fyldig salat med en mager fetaost og en speciel, blendet, mager dressing.

SALAT MED GRILLET PEBERFRUGT OG FETA (3 personer)

2 slags salat, skyllet og revet i mindre stykker
3 peberfrugter i forskellige farver
100 g Cheasy-feta i terninger
Dressing:
1 fed hvidløg
1 bdt. persille
1 spsk. vand
1 spsk. balsamico (vineddike)
½ spsk. olivenolie
salt og peber

Flæk peberfrugterne og fjern kerner og hvide ribber. Tryk dem så flade som muligt, det gør ikke noget de revner i kanten. Læg dem på et stykke letsmurt alufolie på en bageplade, og stil dem under ovnens grill. Lad dem stå, til de har fået sorte pletter over det hele. Tag pladen ud, og læg et viskestykke tæt henover. Lad dem stå, til de er kolde, og træk så skindet af med en lille kniv. Skær peberfrugterne i brede strimler. Bland salaten i en skål, og læg peberfrugter og feta over. Skyl og nip persillen. Dup den helt tør. Kom den i en blender eller foodprocessor sammen med hvidløg. Kør til det er helt findelt. Kom vand og balsamico i og kør igen. Hæld olie i til sidst, og blend dressingen let cremet. Smag den til, og dryp den over salaten. Server med et godt stykke brød til.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her

   








Problemer med teknikken? Tal med vores webbureau