|
|
|
|
Hjemmelavet flødeost med grøntsager
At lave sin egen flødeost af kærnemælk og fløde er oprindeligt en gammel tradition. Her er opskriften fornyet i 3 forskellige variationer, husk
det tager et døgn at lave osten, men alligevel er det bestemt umagen værd.
HJEMMELAVET FØDEOST
1 l "gammeldags" kærnemælk
2 dl piskefløde
2 dl fløde 13%
et nip salt
a) 1-2 fed presset hvidløg
1 bdt. fintsnittet purløg
b) 1 spsk.hakket basilikum
1spsk. hakket oregano
c) ca. 8 soltørrede tomater i olie, finthakkede
lidt af olien
evt. lidt hvidløg eller basilikum
TILBEHØR:
rå grønsager til at gnave
og et godt brød
Bland kærnemælk og de to slags fløde i en gryde. Lun blandingen til ca. 30 grader (håndvarm). Der må ikke røres i det, og det må ikke blive varmere , så gryner det. Tag gryden af varmen, og drys lidt salt over. Hæld massen op i et klæde lagt i en sigte over en skål. Lad den stå til afdrypning et køligt sted natten over, mindst 10 timer. Brug den afdryppede valle til at bage brød af. Del ostemassen i tre portioner. Rør den evt. lidt blødere med lidt mælk eller fløde, efter hvor fast den er. Smag hver portion til med de nævnte (a-b-c) krydderier og urter samt salt og peber. Kan opbevares i køleskab op til en uge.
Copyright Madkanalen
Opskrift: Susanne Palmqvist
|