VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
 
 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
 

Skinkemedaljon med pærer, balsamico og honning

Det kan være svært at finde på nyt tilbehør til koteletten eller bøffen. Her får du et godt forslag nemlig ristede pærer med balsamico og honning sammen med råstegt kartoffelskiver. Har du lidt bær i din fryser smager de også godt til, drysset med lidt sukker, men en skefuld gelé eller syltetøj kan også bruges.

SKINKEMEDALJON MED PÆRER, BALSAMICO OG HONNING (4 personer)

4 medaljoner, schnitzler eller koteletter
2 spsk. balsamico (vineddike)
2 spsk. vand
1 spsk. honning
lidt kværnet peber
4 faste pærer
ca. 1 kg kartofler
lidt smør eller olie
salt og peber
Tilbehør: evt. lidt rysteribs

Skinkemedaljoner er en forholdsvis ny udskæring af skinkekød skåret til ret høje medaljoner.

Start med kartoflerne: skræl dem og skær dem i meget tynde skiver. Læg dem i små smurte portionsskåle, drys med krydderier og hæld lidt olie over eller læg en klat smør på hver. Bag dem i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter, ellers steg skiverne i små ?bunker? på panden. Kom balsamico og vand i en gryde og kog det lidt ind Rør honningen i og tag det fra varmen. Krydr med peber. Vask pærerne og skræl dem evt. Skær dem i både. Brun svinekødet i ganske lidt smør, krydr med salt og peber, dæmp varmen og steg dem færdige ved svag varme. Tag dem af og hold dem varme. Rist pærerne i det fedtstof der er på panden, de må ikke blive for bløde. Anret dem ved siden af kødet og hæld balsamicoen over i en tynd stråle (det har en kraftig smag). Server kartoflerne til.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her

   








Problemer med teknikken? Tal med vores webbureau