VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
 
 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
 

Bagte rødbeder med æg og creme fraiche

Nye rødbeder smager dejligt når man bager dem i ovnen. De er krydret med hvidløg og persille og kan serveres med hakkede æg , lidt kold cremefraiche og godt brød. Du kan også bruge dem som tilbehør til f.eks. en frikadelle.

BAGTE RØDBEDER MED ÆG OG CREMEFRAICHE (4 personer)

2 bdt. nye rødbeder
1 spsk. olie eller lidt smeltet smør
salt og kværnet peber
35 g blødt smør
1-2 fed hakket hvidløg
1 bdt. persille
citronsaft
4 hårdkogte æg
Tilbehør: salat med f.eks. små spinatblade, kold cremefraiche 18 eller 9%, brød

Skær top og bund af rødbederne og skræl dem. Stil dem i et smurt ovnfast fad og pensl med olie eller smeltet smør. Drys med lidt salt og peber. Bag rødbederne midt i en 180 grader varm ovn til de er møre ca. 1 time (afhænger af størrelse, store rødbeder kan skæres over). Mærk med en nål. Rør smørret med hakket hvidløg og persille og fordel det over rødbederne. Bag igen ca.10 - 15 minutter. Server dem varme med hakkede hårdkogte æg, kold cremefraiche og en blandet grøn salat.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her

   








Problemer med teknikken? Tal med vores webbureau