VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  bankekød med grøn kartoffelmos

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

bankekød med grøn kartoffelmos

Nogle gange er vi ved at glemme de gode danske retter til fordel for pasta, pizza og wokmad. Der skal være plads til det hele, så her får du opskriften på dejlig dansk bankekød med kartoffelmos.

BANKEKØD MED GRØN KARTOFFELMOS (4 personer)

600 g skært oksekød i tynde skiver
2-3 spsk. hvedemel
salt og peber
2 løg
30 g smør
2-3 laurbærblade
4-5 dl vand eller bouillon
3/4-1 kg kartofler
1-2 dl mælk
10 g smør
salt og peber
ca. 250 g broccoli
evt. hakket persille

Bank kødskiverne flade med hånden og vend dem i krydret mel. Brun dem godt i smør på panden eller i en stegegryde. Tag dem op efterhånden. Skær løgene i tynde skiver og brun dem. Læg kødet tilbage. Kom laurbærblade ved og hæld vand/bouillon ved så det lige dækker. Lad retten simre under låg til kødet er helt mørt, ca. 1½ time. Hvis saucen ?ønskes tykkere kan den jævnes let. Smag til med salt og peber. Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem meget møre i vand uden salt. Del broccolien i små buketter og kog dem 5-6 minutter. Varm mælken. Hæld vandet væk, mos kartoflerne og rør mosen luftig med varm mælk eller kogevandet. Den må gerne være lidt grov. Vend lidt smør i og smag til med salt. Vend til sidst broccoli og evt. hakket persille i. Server mosen til kødet.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her

   








Problemer med teknikken? Tal med vores webbureau